HOME
DANSK
BIBELEN
Artikler
Bibelforedrag
Bibelstudier
Ny bibelforskning
Sodoma og Gomorra
Henvisninger
SPROG
Oversættelse
Tolkning
Undervisning
POESI
Oversatte digte
Oversatte salmer
PERSONALIA
CV
Forfatterskab
Om mig selv
Kontakt

Artikler


På denne side omtales nogle enkelte af de artikler, som jeg
har skrevet i de senere år om bibelrelaterede emner. 

 

 

 

 

 

 

 

Kjeld Renato Lings ©



'Removing the Sexual Cobweb:
To "Know" in a Text of Terror'

Artikel på engelsk skrevet 2006
Dansk resumé 2007

 

Dommerbogen 19–20 er en beretning, som mange mennesker har svært ved at fordøje. Den brutalitet hvormed en ung, forsvarsløs kvinde bliver overfaldet,  voldtaget og dødeligt såret er chokerende nok. Det bør dog ikke komme helt bag på nogen. En nærmere granskning viser at brutaliteten i virkeligheden er bevidst indkodet i handlingskonstruktionen. Sådan som jeg læser tekst og kontekst, er denne beretning skrevet som et sviende angreb på kong Saul, hans hjemby Gibea og hele Benjamin stamme. Fortælleren ser ud til at have stået i Davids tjeneste, idet handlingsgangen tydeligvis er i Davids og hans stamme Judas favør i samme grad som den er rettet mod Saul. 

 

Den mest populære indfaldsvinkel til Gibea-dramaet går ud på at læse det i samklang med Sodoma og Gomorra. Ganske vist har de to fortællinger en hel del tilfælles i deres problemstilling, men samtidig skal det understreges at selve ordlyden ikke er identisk, og fortællerne henvender sig til vidt forskellige målgrupper. Et af de fælles aspekter, som i høj grad er underbelyst, er deres politiske karakter. Uheldigvis har moderne  bibeloversættere en tendens til at afpolitisere handlingen i begge beretninger. Det opnås bl.a. ved at indskyde krydshenvisninger mellem Dommerbogen kap. 19, 1. Mos. 19 og 3. Mos. 18,22 (20,13). I kraft af denne fremgangsmåde bliver de tre tekster på trods af forskellighederne kædet sammen og optræder i samme seksuelle lys. Samtidig kappes de historiske rødder under Dom. 19–20 over. Den raffinerede og manipulerende politiske prosa i Gibea bliver plantet om i en rent seksuel muldjord, hvorved beretningen kan bruges til at mistænkeliggøre seksuelle forhold mellem mænd. 

 

I nyere tid har feminister omfortolket Gibea-historien.  Den bedst kendte udlægning har nok Phyllis Trible æren for. Det er hende som har opfundet den rigtige betegnelse: terrortekst. Der er ingen tvivl om at feministisk bibeltolkning har tilført området ny inspiration. Samtidig skal det dog bemærkes, at teksten ikke dermed er sluppet fri af det jerngreb, som den seksuelle udlægning af det hebraiske verbum jāda, "kende", efter mange århundreders forløb fortsat holder det  fast i (19,22 + 25). Min artikel peger på nogle af de måder hvorpå efterbibelsk tradition har spredt forvirring blandt bibeloversættere. I min gennemgang sigter jeg efter tre mål: (1) at fremsætte en række filologiske argumenter for at jāda‘ bedre forstås ud fra et ikke-seksuelt perspektiv; (2) at påvise nogle af de forvrængninger som rent seksuelle gengivelser af jāda‘ afstedkommer; og (3) at foreslå en udlægning af Gibea-dramaet som baserer sig på den umiddelbare kontekst og den videre kontekst i Samuelsbøgerne (Saul som hovedperson) og 1. Mosebog (Abraham som hovedperson). 

 

De subtile sproglige nuancer i Dom. 19–20 gør det klart, at den hebraiske fortæller har sans for at kommunikere litterært. To hebraiske verber i teksten udtrykker fysisk vold, nemlig ānâ og ālal (19,24–25; 20,5). I fællesskab beskriver de det seksuelle overfald med al ønskelig tydelighed. Derfor er der ingen tungtvejende sproglige grunde til at bruge jāda i samme øjemed, hvilket fortælleren efter min mening heller ikke gør. Jādaer i bund og grund neutralt og betyder under alle omstændigheder "kende", uanset hvor voldsomt det går til i den omkringliggende tekst. En ikke-seksuel tolkning af jāda gør det muligt at nå frem til en bedre forståelse af en kunstfærdigt opbygget handling med stærke politiske undertoner. 

 

 

 

Den engelske originalartikel forekommer i 
Lisa Isherwood & Rosemary Radford Ruether (eds.)
Weep Not for Your Children.
Equinox, London, 2008.

 



'Culture Clash in Sodom:
Patriarchal Tales of Heroes and Villains'

Artikel på engelsk skrevet 2005
Dansk resumé 2007


Moderne kommentatorer har meget ofte svært ved at kapere episoder i den hebraiske bibel (Gl. Testamente) på grund af den patriarkalske kulturbaggrund. Problemet træder frem med al ønskelig tydelighed i to tekster, som beskriver to byers dramatiske ødelæggelse. Den ene er Sodoma (Første Mosebog 
18–19) og den anden Gibea (Dommerbogen 19–20).

De bibelske fortællere fremstiller deres patriarkalske hovedpersoner som lidende helte, der trues eller undertrykkes af byer, stammer eller folkeslag. Skurken er ikke en enkeltperson men en gruppe. Imidlertid sætter nutidens bibelfortolkere fokus et andet sted. I vore dages bibelkommentarer er det ofte den patriarkalske helt, der får tildelt skurkens rolle. Moderne læsere har tendens til at rette søgelyset mod enkeltpersoner og lade dem få skylden for de ulykker, der bryder løs. Situationen er så udpræget, at man med nogen ret kan betegne mødet mellem de bibelske fortællere og deres moderne læsere som et regulært kultursammenstød.

Kollisionen mellem disse to referencerammer bliver ofte overset. Artiklen bringer en kort oversigt over nogle af de slående modsætninger mellem den bibelske fremstilling af helte og skurke og repræsentative eksempler på den moderne indfaldsvinkel. Materialet er righoldigt. I artiklen drøfter jeg nogle af de uheldige konsekvenser, som kultursammenstødet afstedkommer. Hvis de politiske, sociale, etniske og teologiske pointer, som slås an mellem linjerne, ikke dechifreres, vil kvinder og homoseksuelle fortsat opleve de to bibelske beretninger som terrortekster. Uheldigvis er det netop ud fra en sådan negativ synsvinkel, at både Gibea og Sodoma tolkes i vor tid.

 

Efter min mening er det mere givende at gå i modsat retning. Hvis man vælger ikke at lade sig afskrække af de to beretningers vildskab og gransker dem tålmodigt og med vidåbne øjne, mister de noget af deres uspiselighed. I forlængelse heraf kan de bidrage med uventede brikker til forståelse af det brogede puslespil, der hedder menneskers levevilkår i bibelsk tid. Og ikke nok med det. Hvor mærkeligt det end kan lyde, kan disse velkendte gysere blive redskaber til frigørelse. Hvis de to fortællinger læses i lyset af postkolonial teologi, kan der drages betydningsfulde paralleller til den undertrykkelse som en række grupper har været underkastet i nyere tid, især de mange folkeslag og nationer som har været koloniseret. F.eks. var Sodoma en kanaanæisk by, og i store dele af den hebraiske bibel fremstilles kanaanæerne i et meget dårligt lys (jf. Nordamerikas indianere i det 19. årh.).

 

 


Den engelske originalartikel forekommer i:
Lisa Isherwood (ed.)
Patriarchs, Prophets, and Other Villains.
Equinox, London, 2007, pp. 183–207.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



NYE ARTIKLER


Jeg modtager gerne anmodninger om at skrive artikler. Det
gælder især de emner der omtales under rubrikken BIBELEN
.

Min e-adresse er

biblioglot
SNABEL-A
gmailPUNKTUMcom


 

 

 

 

 

 

 

 

 




The “Lyings” of a Woman:

Male–Male Incest in Lev. 18.22?


Artikel på engelsk udgivet 
af tidsskriftet Theology & Sexuality, December 2009. Dansk resumé januar 2010.


 

Når emnet Bibel og homoseksualitet debatteres, citeres 3 Mos 18,22 gang på gang. Imidlertid viser en omhyggelig granskning, at dette korte vers giver anledning til en række spørgsmål, som endnu ikke har fået noget endegyldigt svar. Hvordan kan man vide med sikkerhed, hvad de hebraiske ord betyder? Hvad menes der helt konkret med "en kvindes liggelser"? Dette ejendommelige udtryk ligger gemt i grundteksten. Selv om ordlyden er vanskelig at tyde, har mange ment at der er tale om et krystalklart forbud mod homoseksuelle forhold. Det er den opfattelse der gør sig gældende i de fleste bibeloversættelser og kommentarer. F.eks. finder man i den autoriserede danske bibeloversættelse af 1992 følgende formulering af 3 Mos 18,22: Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde. Det er en vederstyggelighed.

 

I de senere år har flere teologer gjort opmærksom på, at denne korte tekst ikke nævner kvindelig homoseksualitet. Den er udelukkende henvendt til mandlige israelitter. Desuden har der været betydelig debat om den konkrete seksuelle handling, der er genstand for forbuddet. Nogle mener, at verset handler om analt samleje. Andre hælder til den opfattelse, at hovedproblemet ser ud til at være, at israelitterne er trængt af nabofolkene og derfor må sikre sig, at mandlig sæd ikke går til spilde og udelukkende deponeres der, hvor den kan føre til forplantning. I skrivende stund er de lærde ikke nået til enighed, og debatten er langtfra forbi.  

 

I artiklen har jeg foretaget en grundig nærlæsning af den hebraiske grundtekst. Det viser sig, at ordlyden er alt andet end ligetil. En ordret oversættelse kunne lyde som noget i retning af: Og med (en af) hankøn må du ikke ligge (en) kvindes liggelser. (En) vederstyggelighed (er) det. I nutidsører lyder en sådan formulering som malabarisk. For at gøre teksten tilgængelig har mange oversættere valgt en simpel løsning. De har taget det usædvanlige udtryk "en kvindes liggelser" og omdannet det til en længere verbalkonstruktion i lighed med "som man ligger hos (eller: har samleje med) en kvinde".

 

Imidlertid er fremgangsmåden problematisk. I originalteksten findes den hebraiske præsposition eth ("med") kun en enkelt gang, nemlig indledningsvis sammen med "en af hankøn". Præpositionen ke, der betyder "som", er ikke til stede. Den sammenligning mellem to typer samleje (med henholdsvis mand og kvinde), som mange bibeloversættelser lægger op til, er der ikke belæg for.

 

I artiklen gør jeg rede for en anden problemstilling, som i mange år er blevet ignoreret, nemlig incest. Den amerikanske teolog David T. Stewart har fremsat den hypotese, at 3 Mos 18,22 i virkeligheden handler om incest mellem mænd. Han tager udgangspunkt i den kendsgerning, at den primære problemstilling i kap. 18 er incestuøse forhold mellem en mand og hans kvindelige pårørende: mor, stedmor, tante, svigermor, svigerinde, svigerdatter m.v. På den baggrund giver det god mening at tilføje en passus i vers 22 om at incest med et mandligt familiemedlem heller ikke er tilladt. Sprogligt og litterært harmonerer hypotesen godt med den litterære opbygning i 3 Mos kap. 20, hvor forbuddet gentages i v. 13. Dertil kommer sprogbrugen i 1 Mos 35,22 og 49,4 (hvor Jakobs ældste søn Ruben har begået incest med farens medhustru Bilha).

 

Som nævnt er den hebraiske grundtekst i 3 Mos 18,22 næsten umulig at oversætte til forståeligt dansk. Imidlertid kan det være en hjælp at betragte verset som en noget usædvanlig beskrivelse af et incestuøst forhold mellem mænd. Konkluderende er det min opfattelse, at det giver god mening at følge op på David Stewarts arbejdshypotese og tolke dette særprægede vers i lyset af incestproblematikken. Den bør overvejes hver gang dette hyppigt citerede bibelvers står til diskussion. 

 



Den engelske artikel i sin fulde ordlyd kan købes gennem dette link:

http://www.equinoxjournals.com/ojs/index.php/TSE/issue/current

 

 

 


Kronik i Kristeligt Dagblad den 18. februar 2010 med titlen:


BIBELEN RUMMER GODT NYT
FOR HOMOSEKSUELLE

Den amerikanske biskop John Shelby Spong er en kendt skikkelse inden for nutidens anglikanske kirke. I løbet af sit mangeårige virke har Spong forfattet en række opsigtsvækkende bøger og artikler, hvori han tager skarp afstand fra konservativ og fundamentalistisk bibeltolkning. I de senere år har han markeret sig som en energisk fortaler for homoseksuelles rettigheder.

I oktober 2009 udsendte Spong et usædvanligt personligt manifest med titlen ”Tidspunktet er kommet!” Det rummer en overraskende udmelding: Biskoppen erklærer sig færdig med at deltage i debatter om, hvorvidt homoseksualitet ifølge Bibelen er en synd, om den kan helbredes gennem bøn og terapi, og om kirken kan velsigne samkønnede parforhold. Spong er overbevist om, at lesbiske, bøsser og biseksuelle er lige så meget Guds børn som enhver anden, og at de har krav på den samme respekt. Han konstaterer samtidig, at få befolkningsgrupper er blevet genstand for så grov og nedladende en behandling, som den homo- og biseksuelle kristne må finde sig i. Spong anser ingen argumenter mod deres ligestilling i den kristne kirke for at være teologisk bæredygtige. Ved at fortsætte med at debattere de omtalte spørgsmål i en uendelighed føler han, at han blot går en ukristelig bibelfundamentalismes ærinde. Alt for ofte vises imødekommenhed over for uvidenhed, fordomme og menneskeforagt i kristendommens navn. Derfor skal det for Spongs eget vedkommende nu være slut.

 

I mange kristne kirkeretninger er der bred enighed om, at Bibelen fordømmer begrebet homoseksualitet, og at samkønnede parforhold er uforenelige med Bibelens lære. I de seneste årtier er adskillige forskere begyndt at sætte spørgsmålstegn ved denne konsensus. Spong gør det antydningsvis. De skarpe formuleringer i hans manifest pirker til mit eget bibelsyn og motiverer også mig til at tage stilling. Modsat Spong er jeg personlig ikke parat til at opgive dialogens muligheder, selv om der på verdensplan unægtelig er lang vej igen, inden evangeliets kærlighedsbud får lov til at råde inden for den kristne familie. Til gengæld vil jeg på et konkret felt gå et skridt videre end den nu pensionerede biskop.

 

Mit personlige manifest går ud på at sige farvel til den etablerede konsensus, der proklamerer, at Bibelen ikke tolererer homoseksualitet. Jeg er 100% uenig med dem, der mener, at Bibel og homoseksualitet ikke kan forenes. Det er på høje tid, at den gældende udlægning af Bibelens formodede fordømmelse af homoseksualitet tages op til kritisk nyvurdering.

 

Med hvilken ret indtager jeg så radikalt et standpunkt? I modsætning til Spong ejer jeg ikke noget velkendt efternavn, som giver let adgang til avisspalter. Jeg har ingen universitetsstilling og heller ingen biskoppelig autoritet. I min baggrund indgår to akademiske uddannelser kombineret med mange års virke som oversætter og tolk. Dertil kommer en solid portion nysgerrighed og en vis forundring, når jeg ser på bestemte teologiske problemstillinger i min samtid. Siden min ungdom har jeg været mystificeret af den polemik, der jævnligt blusser op omkring emnet Bibel og homoseksualitet. Derfor begyndte jeg så småt at læse om det i 1970erne, og i tidens løb er det blevet til regulært selvstudium.

 

I alle disse år har jeg ønsket at opnå en bedre forståelse af, på hvilke konkrete måder Bibelen fordømmer homoseksualitet, og hvorfor det sker. I de fleste oversigter over relevante bibelpassager henvises der til 8 skriftsteder. I Det Gamle Testamente findes 4 af slagsen, nemlig skabelsesberetningen (1 Mos 1–2), Sodoma og Gomorra (1 Mos 19), 3 Mos 18,22 og Dom 19. I Det Ny Testamente nævnes som oftest 3 passager hos Paulus (Rom 1,27; 1 Kor 6,9; 1 Tim 1,10), og undertiden inddrages også Judasbrevet v. 7. 

 

I skrivende stund har jeg for længst passeret de første 50 læste bøger på flere sprog, og dertil kommer et større antal artikler og korte afhandlinger om samme emne. Undervejs har jeg gjort en mærkelig opdagelse. Samtidig med at læseprocessen som hovedregel har været lærerig, har jeg efter næsten hver eneste læst bog siddet tilbage med nye spørgsmål. Et eller andet sted bliver der ved med at mangle nogle vigtige brikker i det større puslespil. Til sidst har jeg erkendt, at der for mig kun var én vej frem. Hvis jeg ville forstå bibelteksterne til bunds, måtte jeg selv i gang med at kulegrave dem.

 

Dette lange forløb mundede ud i et akademisk studium, der i 2006 førte til ph.d.-graden i teologi. Min afhandling, som var 4 år undervejs, fokuserede på den hebraiske originaltekst til Sodoma og Gomorra i Første Mosebog. Jeg var uforberedt på, at der skulle medgå så megen tid til den ene tekst. En lang række fremstillinger giver indtryk af, at bibeltekster om homoseksualitet er lette at gå til. Den opfattelse deler jeg på ingen måde. Uanset emne er et stort antal bibelpassager flertydige. At sige, at en tekst slet og ret handler om ”homoseksualitet”, er en grov forenkling, som gør Bibelen uret.  

 

Efter 7 års intensive studier gør jeg status. Med nogen rimelighed kan jeg fastslå, at jeg har dannet mig et overblik over teksterne i Det Gamle Testamente. Ordet ”overblik” er dækkende af den simple grund, at jeg med jævne mellemrum finder nye indfaldsvinkler, som åbner op for nye udlægninger. Kort fortalt ser mine hidtidige konklusioner således ud: Historien om Sodoma og Gomorra kan med udbytte anskues fra mindst 4 forskellige vinkler, som ikke har noget med sex at gøre. I den hebraiske tekst tales bl.a. om (1) gæstfrihed og mangel på samme, (2) overgreb på indvandrere, (3) ugudelige kanaanæere, og (4) hvem der er ”rigtige” israelitter. Hvad angår Tredje Mosebog 18,22 (”Hos en mand må du ikke ligge...”), kan dette korte vers meget vel tænkes at levere et forbud mod incest mellem mænd. Den hårrejsende episode i Dommerbogen 19 kan med fordel læses som et litterært kodet udfald fra Davids hus mod kong Saul og hans stamme Benjamin. Skabelsesberetningen er jeg ikke ”færdig” med endnu, men indtil videre har jeg bl.a. afdækket underfundige sproglige antydninger af urmenneskets biseksualitet.

 

Ud fra de indhøstede erfaringer vil det formentlig tage mig mindst 7 år til, hvis jeg skal kulegrave Det Ny Testamente med nogen form for grundighed. Måske når jeg det ikke i min levetid. Til gengæld har min forskning lært mig en vigtig ting: Den fjendtlige indstilling til lesbiske, bøsser og biseksuelle stammer ikke fra Bibelen. Den er kommet til senere og hører hjemme i den katolske middelalders cølibat og klosterverden. Efter reformationen fulgte den med ind i protestantismen. De fordømmende henvisninger til Bibelen, man ofte hører, når homoseksualitet diskuteres, er ubibelske. Alle de nævnte tekster kan oversættes på mere end én måde. Måske handler de i virkeligheden ikke om homoseksualitet, som vi forstår begrebet, men beskæftiger sig med almengyldige problemstillinger.

 

Når Bibel og seksualitet debatteres, overser mange, at Bibelen vrimler med skæve eksistenser og overraskende øjeblikke. F.eks. kan en række positivt ladede fortællinger tolkes med homo- og biseksuelle briller, hvilket adskillige forskere i de senere år har opdaget. For blot at nævne nogle få gælder det Ruts bog, Matthæus 8,5-13 og 19,12, Lukas 17,34 samt Johannes 11 (den elskede discipel Lazarus). Selv oplever jeg Bibelen som et godt sted at være for homo- og biseksuelle. Jeg er enig med biskop Spong i, at den kristne kirke længe har været på vildspor. Det er på høje tid, at det gode budskab også forkyndes for lesbiske, bøsser og biseksuelle.